Giv ikke op
Selv efter en lille uge kan jeg næsten ikke være i mig selv af stolthed.
Min kunde, lad os kalde hende Grethe, fik afvist at få indledt gældssanering. En gældssanering som kunne ændre hendes fremtid.
En fremtid med håb, ro og måske en ny start.
Men dommeren i skifteretten spændte ben for hende. Hun afviste at indlede den.
Hvorfor? Forklaringen var gæld til det offentlige som var for ny, for stor, systematisk oparbejdet. Ja hun kom med alle de forklaringer som hun kunne finde på.
Vi taler om ca. 1,3% af den samlede gæld.
Lige meget hvad vi sagde, fik vi nej.
Grethe var knust. Jeg var det samme. Jeg var sikker på at vi havde forberedt os og havde vores argumenter på plads. Men intet hjalp.
Hvor min stolthed kommer fra?
At få en sådan afvisning er hårdt. At se fremtiden forme sig med stadig uro, økonomiske udfordringer uden ende er ikke let.
Jeg foreslog Grethe, at vi ankede afgørelsen til Landsretten.
Hun turde ikke. Hun magtede ikke at få endnu en afvisning. Igen fuldt forståeligt.
Vi kender alle at få vores håb knust. Og det er ikke skægt.
Vi talte om det frem og tilbage og Grethe fandt modet til at spørge Landsretten.
Vi fik skrevet hendes kæreskrift.
Med rystende hænder blev den underskrevet og afleveret indenfor tidsfristen.
Nu skulle der gå 8 lange uger før Grethe fik svar fra Landsretten.
Svaret lå i min mailboks i mange timer før jeg turde åbne det. Jeg var så nervøs. Nervøs på Grethes vegne.
En sten faldt en sten fra mit hjerte. Grethe havde fået medhold i Landsretten.
Kan du sætte dig ind i de følelser som Grethe havde da hun fik afvist hendes sag i første omgang?
Og så turde risikere at hun fik nej igen. Se det er mod og herfra kommer min stolthed.
Grethe rocks.
Vi er dog ikke i mål endnu. Men vi er pokkers godt på vej.
Alternativet for Grethe var at opgive. Opgive at anke og ikke mindst måske også at søge igen på et senere tidspunkt.
Ikke alle sager går som Grethes, nogen bliver godkendt med det samme, nogen bliver afvist med god grund og andre igen skulle nok aldrig være søgt.
Kærligst
Anita
Indehaver
Hej Anita,
Rigtig god blog. Du har super mange gode vinkler og aspekter som alle kan forstå og være med på. Jeg har læst alle dine indlæg efterhånden da man altid kan lære noget og man kan tydeligt læse at du har en god forståelse på emnet.
Jeg har selv bloggen som røre det samme emne, som måske kan give lidt inspiration til emnet eller fremtidige indlæg.
Jeg ser frem til flere indlæg fra dig i fremtiden 🙂
Mvh
Mark
En vigtig artikel. Jeg har selv oplevet at være hårdt ramt, og have svært ved at finde en udvej, men med vilje og en god rådgiver, så kom jeg på den anden siden.