At se et menneske rejse sig og elske budgettet

Vil du også lære at elske dit budgetskema? 

Ved du hvad der får mig op om morgenen? Næ, hvor skulle du vide det fra. Det er ikke engang sikkert at du kender mig.

Men jeg er Anita. Og jeg er indehaver af ABC Økonomi.

Suk…. hvor kedeligt. Penge, budgetter, andre folk der bare vil have gratis rådgivning, kunder der ikke helt vil have løst deres udfordringer og kreditorer der ikke vil indgå aftaler.

Og ja det er også en del af min hverdag.

Men det bedste ved mit arbejde er, når en kvinde ser på mig og siger

“Juhuuu Anita, jeg forstår. Jeg har fået overblikket. Jeg kan se sammenhængen”

Og når hun så fortsætter

“Min økonomi er jo ikke så problematisk som jeg troede. Måske skal jeg have den nye bil nu”

Du aner ikke hvilken stolthed der fylder i mit bryst. Og jeg skal være ærlig og sige jeg fik tårer i mine øjne.

Kvinden, er en kunde jeg har haft et stykke tid. Hun har været rædselsslagen for at røre ved noget som helst vedr. hendes økonomi. Hun arbejder som sælger og kører i egen bil. Hvorfor hun har et stort kørselsfradrag. (hun har valgt kørepenge fra.)

Hun gik aldrig på netbank. Og hun betalte bare det der kom i kuverterne og det der stod på hendes betalingsoversigt.

Og jeg mener virkelig ukritisk.

Hvad har jeg fået lavet for hende?

  1. budget – det er et must for alle
  2. månedlig opfølgning på budgettet
  3. reducering af udgifter. (hun havde betalt 99 om måneden i over 1,5 år på noget hun ikke anede hvad var = kr. 1.782,00)
  4. Kørebog, som hun opdaterer jævnligt
  5. Gennemgået 3 årsopgørelser fra Skat og fundet ca kr. 40.000 pga. manglende fradrag

Min kære kunde kan nu se et sammenhæng i økonomien. Hun har mod og overskud til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Hun smiler igen. 

At se et menneske rejse sig og blive sit eget jeg. Det er det der får mig op om morgenen.

Kærligst

Anita

Indehaver

 

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.