Det skal bare opleves

Gældsrådgivning, Folkemøde og fællessang

Så mange spændende debatter

Velkomst

Folkemødet åbner

Det var igen i år en fornøjelse og ikke mindst lærerigt at deltage i Folkemødet.

Som jeg regnede med så var det umuligt at deltage i alt det jeg gerne ville. Så jeg måtte gå den hårde vej det er at prioritere. Hold nu op det var svært.

En gang Nordea-pige…..

Da jeg er tidligere Nordea-pige kunne jeg ikke holde mig væk fra interviewet med David Helleman. Han er direktør i Nordea her i Danmark.

Fin fyr med en masse spændende ideer og ikke mindst baggrund. Det gav som sådan ikke noget i forhold til jer, mine læsere og kunder. Men lidt til mig personligt, da 25 år i samme virksomhed jo sætter spor.

Forbruger – gør nu noget selv

På vej videre faldt jeg over en debat hos Forsikring & Pension. Overskriften var ”Aktive forbrugere søges…

Jeg kom ind i debatten da den var godt i gang. Det skinnede kraftigt igennem af de ville sælge et nyt værktøj som de havde fået lavet. Forsikringsguiden.dk

Jeg kendte den ikke i forvejen og ja måske er den meget god. Jeg vil da selv forsøge at bruge den. Jeg skal nok komme med en vurdering af siden. Du kan over overhale mig og prøve selv.

En del af debatten var omkring, det at få den rigtige forsikring til den rigtige pris. Og lige med det tvist om det var forbrugerens eller forsikringsselskabets ansvar.. Og der var de enige hele vejen rundt.

Det er dit eget ansvar – du skal ikke vente på at dit forsikringsselskab ringer og siger de har noget billigere til dig.

Øhhh ja – jeg havde nu heller ikke forventet et andet svar. Smil.

Ja vi vil ha akrive forbrugere

Ja vi vil ha akrive forbrugere

Hvem er bedst til verdensøkonomi?

Lang historie i Finansteltet, specielt når Jesper Ragnvid (Professor CBS) skulle komme med hans kommentar. Hold nu op han var langt omkring.

Men de var alle enige ”DET ER VI”.

Ja vi er vel lidt selvoptagne … men et par dage efter så stod det faktisk i avisen. Danmark er et af de bedste lande til at håndtere vores økonomi.

Jeg er tilfreds og stolt. Og faktisk var det en fantastisk debat med 3 mænd som havde så forskellig tilgang til verdens økonomi. Jeg skylder lige at fortælle at ud over Jesper så var de 2 andre deltagere Helge Pedersen (Cheføkonom i Nordea) og Erik Bjørsted (chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd)

Spændende Spændende Spændende.

Realkredit i hele Danmark

Ja her gik bølgerne højt… Michael Rasmussen (Direktør i Nykredit) lovede at alle skal kunne få et realkreditlån i deres hus. Men…Jeps der er et men, det skal være bæredygtigt. Og ikke mindst skal de forskellige regler overholdes. Ja selvfølgelig skal de det.

Men for den enkelte dansker er de fuldstændig ligeglade og uvidende om lovgivning og base ll.

Michael brugte flere gange ”I kan jo nok forstå…..” og nej det kunne jeg så fortælle ham, at det kan den enkelte dansker ikke forstå. Vi kender ikke alle regler og lovgivninger. Og vi forstår ikke hvorfor der skal ventes over 1 år for at få et realkreditlån fordi det ikke er handlet en anden ejendom i området.

Sass-Larsen vil også godt være med til at gøre det mere smidigt. Men det er ligesom lige meget her efter valget.

Jeg håber de finder en løsning og det ikke bare bliver ved snakken. Sådan at alle som ønsker at købe bolig også har mulighed for at låne til den.

Gældsrådgivning – hvor?

Jeg hjælper selv mange med at få styr på deres gæld. Desværre er der nogen som ikke har råd til mig og måske ved de slet ikke at jeg findes. Så derfor skyndte jeg mig til dette arrangement som blev afholdt af WeShelter. Det er en organisation der hjælper hjemløse og socialt udsatte.

Vi skulle diskutere om rådgivningen skulle ligge i kommunerne (dvs. socialrådgiveren) eller hos den frivillige gældsrådgivning.

De gør et stort stykke arbejde hos WeShelter og det lyste ud af deltageren og arrangørerne at de brændte for de udsatte.

Desværre kunne de lige så godt have holdt debatten hos dem selv derhjemme. Deltageren i panelet var socialrådgivere og chef for de frivillige rådgivere. Og der var ikke meget nyt i forhold til et lignende arrangement der blev holdt året før i Finansteltet. De er ikke kommet et skridt videre.

Så meget for deres ide og arbejde. De rykker ikke ret hurtigt. Og om der er viden i kommunerne vil jeg stille spørgsmålstegn ved. Som der blev sagt ” Uhhh skal der søges gældssanering så er det ikke hos os” En falliterklæring der vil noget.

Min indstilling er helt klart: Vil I ? Skal I kunne.

Måske er de kommet videre til næste år. Jeg holder ved og deltager gerne igen. Og så selvom jeg er ”en af de der kommercielle rådgivere”.

Ja de vil det hele men har de viden til det?

Ja de vil det hele men har de viden til det?

Hvad med næste år

Jeg er der igen næste år. Og håber at jeg kan deltage i mange flere debatter og arrangementer som kan have interesse.

Og ja der var også det sociale

Jeg hyggede mig og netværkede. Jeg festede og diskuterede. Det var igen i år et dejligt Folkemøde.

Lørdag eftermiddag var jeg igen at finde i Venstres have. Det er sådan en ”farmor have” kender du sådan en? Du ved med skyggekroge, træer der er krogede og bier der summer. Og så fællessang… Vi sang med Søren Pind og Bertel Haarder (som faktisk er manden bag ideen til Folkemødet) og den kære Liselotte Lohmann.

Syng nu med

Syng nu med

Og så var der politikken

Jeg er jo konservativ. Hvorfor spørger mange – Fordi at deres slogan er ”Ansvaret tilbage til borgeren” Og det rammer mig lige i maven. Og det er det jeg hjælper mine kunder med. At tage ansvaret tilbage når livet har ramt dem og de ønsker noget andet.

Så jeg var en del at finde på Grønne Erna som er De Konservatives skib i havnen.

Tak for denne gang du kære Bornholm og Allinge. Vi ses i 2016.

 

Jeg håber at min historie giver dig noget at tænke over. Hvis du har kommentar eller spørgsmål til indlægget er du velkommen.

 

Kærligst

 

Anita

Indehaver

2 Kommentarer

Skriv en kommentar

Har du spørgsmål eller et råd du vil dele?
Så er du altid mere end velkommen til at skrive en kommentar her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *