Rådighedsbeløb 2018

Rådighedsbeløb 2018

Rådighedsbeløb ved gældssanering 2018

Mange søger efter hvilket rådighedsbeløb de “skal” ha’.

Og det er forskelligt fra bank til bank hvad de bruger.

Men når der tales gældssanering så er det soleklart da det er reguleret af lovgivningen.

Og nu ligger de nye tal klar for 2018.

1 voksen Kr. 6.290
2. voksen Kr. 4.380
Barn op til 2 år Kr. 1.720
Barn 2-7 år Kr. 2.100
Barn 7-18 år Kr. 3.160

Du kan sagtens bruge disse tal som en rettesnor. Du skal dog være opmærksom på at de nævnte rådighedsbeløb skal dække alt andet end

husleje, varme, el, fagforening, a-kasse, transport (der er dog en egen betaling på 770 i 2018), medicin, børnepasning, bidrag til børn eller tidligere ægtefælle, samvær med børn og medlem af anden trossamfund end folkekirken.

Dvs. du skal ud af rådighedsbeløbet betale:

  • Kost
  • Tøj
  • Fornøjelser
  • Licens
  • Telefoni
  • Antenneforhold
  • Fritidsaktiviteter
  • Forsikringer
  • Egen pensionsindbetalinger (accepteres dog sjældent ved en gældssanering)
  • Udgifter til dyr
  • Tandlæge
  • Frisør
  • og hvad du ellers kan komme på.

Puuuhhhh tænker du nok. Så kan jeg ikke bruge det til noget. Jow det kan du – du skal bare regne lidt. Smil.

Hvis du skal søge om gældssanering, så skal du vide at det ikke bliver nogen dans på roser. Der er ikke meget at gøre godt med. Men det kan lade sig gøre. Og der vil jeg anbefale dig at lave din egen beregning i ansøgningsblanketten. Og den finder du her Gældsansøgningsblanket

Det ændres ikke 

Rådighedsbeløbet som en eventuel gældssanering bliver beregnet ud fra vil være gældende hele forløbet. Dvs. i de 5 (3) år som gældssaneringen løber. Der vil ikke nogen regulering for hvert år.

Hvad du selv kan gøre

Jeg vil anbefale at du reducerer dine udgifter som skal betales ud af dit rådighedsbeløb.

Tag hver en udgift og se om du har behov for den og hvis du ikke kan undvære den så se om du ikke kan få den billigere et andet sted.

Bare klø på. Det kan lade sig gøre.

 

Anita

Indehaver af ABC Økonomi

 

 

21 Kommentarer
  1. Jamie
    Jamie says:

    Du har ikke nævnt internet som udgift der skal betales af rådighedsbeløbet. Tænker lidt her….. I dagens Danmark er adgang til internet et must. Uden internet kan der ikke checkes breve fra kommunen. Søges job osv. Ergo besøg på biblioteket. 7 km til nærmeste bibliotek. Koster kr. 24.- hver vej med bussen. Er timedrift på busser i yderdistrikterne så retur kan nødvendigvis ikke nåes på en omstigning! Samtidig er der polistisk fokus på, at alle skal have rimelig adgang til internet! Er udgiften så ikke rimelig at have med som en nødvendighed, såsom elektricitet?

    Svar
    • Anita Bjørkquist Christiansen
      Anita Bjørkquist Christiansen says:

      Hej Jamie

      Jeg forstår godt dine tanker og jeg er helt enig.
      Vi kan ikke eksisterer uden netforbindelse. Men i en gældssaneringsberegning er det lovgvningen der fortæller hvad der kan tages med af udgifter inden beregningen af betaling til dne kredtorer.

      Beregningen ser således ud

      Indtægt
      – accepterede udgifter
      – godkendt rådighedsbeløb for 1 person kr. 6.020
      = til fordeling mellem dine kreditorer

      Hvad du bruger de kr. 6.020 til er op til dig. Og af dette beløb kan du betale din internetforbindelse.

      Håber der er forklaring nok.

      Venlig hilsen
      Anita
      Indehaver

      Svar
  2. henri.langhoff
    henri.langhoff says:

    Hej Anita,
    Vi er et pensionistægtepar som har fået en hilsen fra et inkasso firma hvor de kræver et beløb på kr. 300.000 betalt
    sagen handler om følgende:
    Vi fik en gæld som p.t. ligger 32 år tilbage, idet vi mistede ca. 350000 på en hushandel (ikke et overforbrug)
    Vi har søgt om gældssanering den er blevet godkendt af skifteretten i dag!
    Men ved første møde i skifteretten fortalte den fuldmægtige vi mødte at vi nok måtte forvente at skulle betale et beløb på kr. 7000 om måneden i 36 måneder?
    Vores samlede indtægt pr. måned er kr. 15.336,00 vi eger intet af betydning og vi bor har boet til leje i de sidste 30 år!
    Vores udgifter til boligen er følgende:
    husleje kr. 5502
    a/c varme kr. 698
    a/c vand kr. 347
    a/c el kr. 650
    Så mener vi i øvrigt at man også kan trække vores udgifter til medicin på kr. 1200-1500/år
    Kan man også trække indboforsikringen fra ?
    Når vi så kikker på rådighedsbeløbet som bliver på 10210 for et ægtepar for jeg regnestykket til at blive at vi kun har mulighed for at betale kr. 722,00 til kreditorerne kan du give os ret i dette beløb???
    Venlig hilsen
    Asmus

    Svar
    • Anita Bjørkquist Christiansen
      Anita Bjørkquist Christiansen says:

      Kære Asmus

      Du skriver at I i dag har fået godkendt gældssaneringen. Så burde hele regnstykket være på plads allerede. Så jeg går ud fra at I har fået accept for at indlede en gældssanering.

      Reglerne vedr. udgifter mv. ser I på Domstol.dk. Og ja I bør kunne fratrække medicin hvis det er varigt forbrug. Men her vil det komme an på en vurdering.

      Jeres rådighedsbeløb vil være som I selv skriver kr. 10.210.

      Så hvordan advokaten er kommet frem til beløb og løbetid det kan jeg ikke svare på.
      Men jeg kan ikke se det ud fra de oplysninger I giver mig.

      Hvis jeg skal komme med et tydeligere svar skal jeg gennemgå jeres oplysninger og sagen.

      Jeg håber mit svar kan give jeg lidt til at komme videre på.

      Kærlig hilsen
      Anita

      Svar
  3. Casper Schneidereit
    Casper Schneidereit says:

    Hvad er baggrunden for de ændringer, der er foretaget? Er der kastet et par pile mod en dartskive? Jeg tænker, inflationen er meget lav – og kigger man på andre lovregulerede beløb som befordringsfradrag per kilometer, er der ikke justeret meget fra 17 til 18. Nettoprisindekset står også næste stille.

    Svar
    • Anita Bjørkquist Christiansen
      Anita Bjørkquist Christiansen says:

      Kære Casper.

      Jeg skal være helt ærlig at jeg ikke ved hvordan de laver de beregninger.

      Stigningen ligger tæt op af stigningen i nettoprisindekset. Om de så tager det og så lægger lidt mere til.
      Tror at Justitsministeriet er det rigtige sted at spørge.Jeg ved at der sidder mange regnemennesker i diverse ministerier så mod ikke der ligger en klar beskrivelse om hvordan det skal beregnes.

      God dag og tak for dit spørgsmål

      Kærligst Anita

      Svar
    • Anita Bjørkquist Christiansen
      Anita Bjørkquist Christiansen says:

      Jørgen det er et rigtig godt spørgsmål.
      Hvis du skylder for meget udbetalt pension så er det jo en gæld. Så der vil jeg sige at det bør være en del af gælden i gældssaneringen. Dog tror jeg at Skifteretten vil skæve ret meget til hvordan den gæld er opstået. Er det fordi du har givet forkerte oplysninger eller er det af andre årsager. Hvis det er det eneste der forhindre dig i at søge en gældssanering så ville jeg kaste mig ud i det. Du kan kun få nej. Jeg vil dog anbefale dig at forberede dig på alle andre områder også. Kærligst Anita

      Svar
  4. Kim A
    Kim A says:

    Hej Anita
    Hvad sker der for rådighedsbeløbet, når en enlig med 2 børn og det ene af de 2 børn fylder 18.?
    Går barnet så hen og bliver betragtet som 2. voksen, eller bortfalder dette i beregningen.?

    Svar
    • Anita Bjørkquist Christiansen
      Anita Bjørkquist Christiansen says:

      Hej Kim

      Når et barn fylder 18 år udgår barnet af beregningerne. Dvs. at der ikke længere vil blive beregnet rådighedsbeløb for barnet. Det vil give en højere betaling til kreditorerne. Det vil samtidig også give ændring i forhold til boligsikring.
      Jeg håber det er svar nok. Ellers må du gerne ringe til migm Mit telefonnummer er 72 14 40 60.
      Kærligst Anita

      Svar
  5. Morten Rene
    Morten Rene says:

    Hej Anita

    Hvis man får godkendt en gældssanering og man skal betale feks 1000,- om mdr i 5 år (60.000,-) kan man så vælge feks 1 mdr efter kendelsen fra skifteretten, at indbetale hele beløbet på 60.000,- også er man en fri fugl elller ??

    Svar
    • Anita Bjørkquist Christiansen
      Anita Bjørkquist Christiansen says:

      Hej Morten
      Ja det skulle der ikke være noget i vejen for. Jeg skal være ærlig at sige at ingen af mine kunder har været i den situation at det har kunne lade sig gøre. Så hvordan det fungerer ved jeg faktisk ikke. Og det kan være at dine kreditorer vil undre sig over at du pludselig er kommet til penge. Hvis der er sket store ændringer i din økonomi efter du har fået gældssaneringen skal du give Skifteretten besked.
      Jeg vil meget gerne høre fra dig hvis det er noget du får gennemført.
      Kærligst Anita

      Svar
      • Morten
        Morten says:

        Hej igen

        Jeg har været udsat for en ulykke, hvor jeg i den forbindelse har en kreditorer sikret konto til at stå med et erstatningsbeløb, så der er ikke noget hokus pokus i hvor pengene kommer fra i mit tilfælde….. jeg skal nok vende tilbage med svar når jeg har talt med skifteretten

        Svar
        • Anita Bjørkquist Christiansen
          Anita Bjørkquist Christiansen says:

          Hej igen Morten. Jeg er ked af at høre at du er kommet til skade. Og tak for du vil holde mig orienteret om udslaget. Selv jeg kan blive klogere på hvad Skifteretten gør i “unormale” situationer. Hvis jeg må tillade mig at kalde din situation det. Kærligst Anita

          Svar
  6. Daniel
    Daniel says:

    Hej Anita…….

    Jeg er kommet i gang med indlede til en gældssanering og i det, vi er to voksen og to børn 3-5 år, de går i børnehave og SFO, hvordan ville det skulle betales fra er det under faste eller rådehed beløb….??

    Mvh daniel mortensen

    Svar
    • Anita Bjørkquist Christiansen
      Anita Bjørkquist Christiansen says:

      Kære Daniel.
      Sådan. Jeg håber I kommer godt igennem. Husk at forberede jer godt. Det er meget meget vigtigt for dig og din familie. Mht. til børnepasning så er der et specifikt felt til dette i ansøgningen. Så det tages med som faste udgifter. Da børnene jo vokser så og skifte pasningstilbud vil dette beløb blive reguleret i betalingsperioden og derfor ogås din betaling til dine kreditorer. Jeg håber du får glæde af mit svar. Hvis du har brug for at have mig ved din side i forløbet så ved du hvor jeg er. Kærligst Anita

      Svar
  7. Rikke
    Rikke says:

    Hej Anita

    Jeg skal til at søge gældsanering. Er endt med en gæld på ca. 1.500.000 efter min mands død, konkurs af hans firma hvor jeg var ansat og et hus der ikke lige kunne sælges. Huset er nu endeligt solgt til 1.000.000 under prisen og gælden stammer udelukkende fra det Kreditforeningslån. Hans firma ejede huset, men vi havde begge kautioneret for lånet – så det står jeg så med selv.
    Jeg har en indtægt på ca kr. 13.500 efter skat, bor sammen med en ny kæreste og min søn på 18 år
    Jeg betaler 2/3 af husleje og forbrug (ialt ca. 7000), vil skifteretten kunne forlange at jeg kun betaler 1/2 af disse udgifter? Vi er blevet enige om, at det er mest fair at fordeling er sådan da vi er 2 og min kæreste jo kun er 1. Alternativt skulle min søn og jeg bo alene og så vil huslejen blive betydeligt højere.
    Som mit regnestykke ser ud p.t. så vil der ikke blive penge til at jeg kan betale kreditforeningen – heller ikke i de 5 år gældsaneringen løber.
    Hvis jeg får gældsanering,hvad så hvis jeg arver eller får mere i løn, skal der så ændres på det jeg skal betale??

    Svar
    • Anita Bjørkquist Christiansen
      Anita Bjørkquist Christiansen says:

      Kære Rikke

      Hold nu op en kedelig situation.

      Når man søger en gældssanering så er det husstandens indtægter og udgifter der gør sig gældende. Også i forhold til hvad du skal betale.
      Hvis du kan bevise at gælden er optaget i et tidligere forhold (som jeg læser at du kan) så kan du få godkendt at det kun er din indtægt og udgifter der ligger til grund for gældssaneringsbudgettet.
      At du betaler for en søn der er 18 år tager Skifteretten ikke højde for. Da han er myndig har du ikke forsørgerpligten over ham så derfor vil han slet ikke blive taget i betragtning i gældssaneringen.
      I gældssaneringsansøgningen skal du skrive om du forventer arv inden for kort tid. Lidt markabert, men sådan er det. Gør du det vil du skulle have arven med i gældssaneringen. Hvis du først har fået en gældssanering og arver så vil arven ikke tælle med. Så kan der være en masse om hvorvidt du burde have kendt til arven osv osv. Det vil jeg ikke komme ind på her. Og det samme gør sig gældende for eventuel lønstigning
      Jeg håber du kan bruge mit svar. Ellers er du velkommen til at kontakte mig på 72 14 40 60.

      Kærligst

      Anita
      Specialist i gældssaneringer og forhandling med kreditorer

      Svar
      • Rikke
        Rikke says:

        Mange tak Anita

        Er det så rigtigt forstået at jeg kun kan medregne 50% af vores samlede boligudgifter (husleje+forbrug)?

        Mvh
        Rikke

        Svar
          • Anita Bjørkquist Christiansen
            Anita Bjørkquist Christiansen says:

            Hej igen Rikke.

            For en enlig er rådighedsbeløbet kr. 6.290 for en ekstra voksen kr. 4.380,00.

            Det kan du også finde i en blog post her på min side.

            Det ser ud til at du har en masse spørgsmål i forhold til din gældssanering. Jeg vil anbefale dig at du tager mig med på sagen. Jeg kan svare på mange overordnede spørgsmål men jeg kan ikke sagsbehandle her på bloggen.
            Simpelhen fordi der kan være noget du ikke tænker over kan have betydning og viser sig har meget stor betydning.

            Kærligst

            Anita

Skriv en kommentar

Har du spørgsmål eller et råd du vil dele?
Så er du altid mere end velkommen til at skrive en kommentar her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *